23948sdkhjf

Forlig for ansatte i træ- og møbelindustrien

Tidlig søndag morgen blev der indgået forlig om en ny treårig overenskomst mellem Forbundet Træ- Industri- Byg i Danmark og Dansk Industri(DI) for Træets Arbejdsgiverforening(TA), der er en del af DI for 16.000 medarbejdere på 500 træ- og møbelvirksomheder.
Forliget er indgået efter forhandlinger over flere døgn.

Forbundenes forhandlingsleder, Industrigruppeformand Flemming Andersen i Træ- Industri- Byg, er tilfreds med forliget, som giver moderne regler for tillidsrepræsentanterne og fremmer uddannelse og efteruddannelse.

Underdirektør Anders Søndergaard Larsen, DI og branchedirektør Lasse Jensen, der har været en del af arbejdsgivernes forhandlingsdelegation, er glade for, at forliget giver øget fleksibilitet for TA's medlemsvirksomheder uden at sætte konkurrenceevnen over styr.

Økonomisk lægger forliget sig op ad den kendte ramme. Der afsættes penge til den kompetenceudvikling, som er nødvendig for virksomhederne og for forbundenes medlemmer, og der øremærkes tre ugers forældreorlov med løn til faderen.

Hovedelementerne i forliget:

- Udvikling af medarbejdernes kompetencer gennem forøget indsats og indbetaling til Træets Uddannelses- og Udviklingsfond - Forbedring af tillidsrepræsentanternes arbejdssituation blandt andet ny kursus virksomhed - Forhøjet pensionsbidrag - Forhøjet indbetaling af pensionsbidrag under barsel - Fritvalgsordning hvor medarbejderne frit kan vælge mellem fritid, pension eller løn - Udvidet forældreorlov hvor 3 uger er reserveret til faderen - Forhøjelse af lønsatser -Regulering af genetillæg med 3 ptc. hvert af de tre år - Lærlingebestemmelser revideret og satser forhøjet med 3,5 % - Forsøgsordning med øget fleksibilitet i overenskomsten bliver en del af overenskomsten - Aftale om nøje at følge udvalgsarbejde om natarbejde, skiftede arbejdstider og helbred - Deltidsbestemmelser revideret.

Kilde: Dansk Industri - ww.di.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078