23948sdkhjf

Fantasiprodukter fra Signalement

Iværksætter Peter Petersen arbejder med fantasiprodukter, blandt andet designede møbler, brochure- og informationsstandere i eksklusiv kvalitet.
Peter Petersen fra Haderslev har haft virksomheden ”Signalement” i halvandet år, og har hverken en håndværksmæssig uddannelse eller kendskab til møbelbranchen, men er derimod handelsuddannet. Det skriver ErhvervsBladet i dag.

Trods dette har han taget springet ud i at designe, producere, markedsføre og sælge designmøbler, brochure- og informationsstandere både her i Danmark – men også til udlandet.

Produkterne tegner Peter Petersen selv, og hans første produkt blev en brochurestander, og siden er der tilføjet adskillige produkter til sortiments-porteføljen. I øjeblikket arbejder han på et nyt bord, der skal præsenteres i Italien.

- Det kræver is i maven, der er mange udfordringer, bekymringer og jeg har brugt mange penge på produktudvikling. Men det er lækkert, når jeg så på messer oplever, at kunder er vilde med mine produkter og sælger dem, når jeg mindst venter det, siger Peter Petersen, som fik ideen til møbelproduktionen, da han syntes, at der på kærestens arbejdsplads manglede et møbel til at stille og præsentere de mange trykte materialer i.

I øjeblikket er han i dialog med en stor engelsk kæde, der sælger butikinventar indenfor lufthavnsindustrien, samtidig med at private også har fået øjnene op for hans designmøbler.

80% af virksomhedens salg foregår på nettet, men drømmen om ”rigtig” butik med en 3-4 ansatte lever i bedste velgående.

Kilde: ErhvervsBladet – ww.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063