23948sdkhjf

Møbelbranchen hitter ikke på internettet

Ny undersøgelse fra Wilke viser, at møbelbranchen halter bagud i forhold til andre brancher, når det kommer til salg på internettet.

Møbelbranchen hitter ikke på Internet



Ny undersøgelse fra Wilke blandt de fire brancher: tele; rejser/transport; attraktioner og forlystelser og møbelbranchen, viser, at sidstnævnte ikke klarer sig godt som de andre, når det drejer sig om e-handel. Det skriver dagbladet Børsen i dag.

Undersøgelsen viser, at danskerne foretrækker at købe standardiserede varer på nettet, og at de generelt er glade for at shoppe online. Det gælder dog ikke for møbelbranchen, og det er der en simpel årsag til.

- Det skyldes, at mange mennesker forbinder møbelindkøb med sanselighed og visuelle indtryk, og det kan ikke umiddelbart lade sig gøre, hvis man køber sit møbel online, siger Morten Schrøder fra Wilke til dagbladet.

Foreningen Dansk Møbelindustri er klar over, at lige netop møbelbranchen kræver en fysisk butik med et fysisk produkt, men man er dog parat til at gøre et forsøg med et nyt e-handelskoncept, ”click and brick”.

Konceptet betyder, at kunden finder produktet på nettet og derefter får anvist den nærmeste forretning, og således kan afprøve produktet i den virkelige verden.

Bolia har haft stor succes med lige netop dette koncept.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064