IKEA hjælper børn i hele verden
Er der noget bedre end et barn, der smiler? IKEA gennemførte i slutningen af 2006 en fem-ugers kampagne i IKEA varehusene verden over. I denne periode blev der indsamlet næsten 2,9 millioner euro til fordel for børn over hele verden.
Nogle af de projekter som gennemføres er:
- Bidrag til indkøb af udstyr til sportsaktiviteter og idrætsundervisning af 100.000 børn i Guinea - Forbedring af sundheds- og ernæringstilstanden blandt 220.000 skolebørn i Bangladesh - Rehabiliteringshjælp og beskyttelse i lokalområdet til 50.000 børn, der lever i jordskælvsramte områder i Pakistan.
Samme forventningsfulde melding lyder fra IKEAs internationale hovedkontor i Sverige.
- Med denne kampagne fik IKEA, vores medarbejdere og kunder en fantastisk mulighed for at hjælpe børn i nød. Vores partnerskab med UNICEF og Red Barnet bidrager til at skabe en bedre verden, og IKEA vil med glæde fortsætte med at deltage i vigtige projekter med fokus på børns undervisning og sundhed, siger Marianne Barner, kommunikationschef og børneombudsmand i IKEA
For UNICEF og Red Barnet har støtten fra IKEAs kunder stor betydning.
- Vi er meget glade for det fantastiske resultat, kampagnen – som er den anden af sin slags – har givet. Det viser, at IKEAs kunder gerne vil hjælpe med at forbedre situationen for børn over hele verden. Med de indsamlede penge kan Red Barnet støtte og forbedre situationen for børn i Asien og Østeuropa, siger Burkhard Gnärig, Generalsekretær for Den Internationale Red Barnet Alliance
Kilde: IKEA - www.ikea.dk