23948sdkhjf

Junckers gir en hånd

Junckers deltager i redningsaktionen af kriseramte Køge Boldklub.
Gulvproducenten Junckers genkender Køge Boldklubs situation og har mærket en betalingsstandsning på egen krop. Derfor er virksomheden ikke tilbageholdende, når det gælder et økonomisk bidrag til at få boldklubben tilbage på ret køl. Det skriver ErhvervsBladet.

- Køge Boldklub er på vej tilbage i toppen af dansk fodbold. På mange måder minder det om den turbulens, vi har været igennem i Junckers. Vi er nu tilbage på sporet og ønsker derfor at støtte op om Køge, udtaler Lars Hermansen, adm. direktør på Junckers til bladet og fortsætter:

- Da Junckers var i betalingsstandsning, var der en kæmpe opbakning fra lokalsamfundet. Virksomheden fylder godt i bybilledet, og det er derfor naturligt, at vi går ind og tager et ansvar for udviklingen.

Bidraget til Køge Boldklub betales fast indtil udgangen af junimåned, og herefter så længe det er nødvendigt, og så længe klubben overholder de fastlagte budgetter.

Kilde: ErhvervsBladet – www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079