23948sdkhjf

Snart 100 Kvik butikker – og rekordresultat

Kvik præsenterer endnu et rekordresultat i 2006. I løbet af foråret runder Kvik 100 butikker i Europa – lige nu er der 97. Landets næststørste køkkenproducent har formået at få profitabel vækst – solid fremgang på såvel top- som bundlinie.
Kvik-koncernen nåede i regnskabsåret 2006 en omsætning på 677 mio. kr. mod 509 mio. kr. året før - en omsætnings-fremgang på 33 pct. Resultatet før skat gik fra 65,9 mio. kr. i 2005 til 92,1 mio. kr. – en vækst på 40 pct. Egenkapitalen voksede fra 100 mio. kr. til 125,1 mio. kr.

- Det er yderst tilfredsstillende, at det er lykkedes os at ekspandere så meget og fortsat holde fokus på at drive en sund forretning, hvor bundlinien er fulgt med. Det gode resultat kan vi i høj grad takke vores dygtige medarbejdere og franchisetagerne for, siger Carsten B. Andersen, som blev udnævnt til administrerende direktør i Kvik i forbindelse med generationsskiftet i maj 2006, hvor stifteren, Knud B. Troelsen, takkede af.

I de senere år har der været travlhed med at krydse nye grænser. I 2005 etablerede Kvik sig i Holland, i 2006 rykkede Kvik ind i Belgien, og den første Kvik-butik er netop åbnet i Barcelona.

Ambitionen er at åbne flere butikker i Barcelona-området. Kvik har desuden butikker i Norge, Sverige, Finland, Island og på Færøerne.

Lige nu er der 97 butikker, og Carsten B. Andersen fortæller, at Kvik her i foråret runder de 100 forretninger i Europa.

Kvik bruger mange ressourcer på at uddanne det personale, kunderne møder, når de skal købe køkken, bad eller garderobe. Kvik investerer således 25 mio. kr. over tre år i uddannelse, Kviks Business Academy.

- Vi vil gerne sikre, at kunderne får en god oplevelse, når de kommer i en Kvik butik. Det gælder både service, kvalitet og pris, siger Carsten B. Andersen

Kvik har hovedsæde i Vildbjerg og er ejet af den svenske Ballingslöv-koncern.

Kviks omsætning (1000 kr.) er på 676.938, og resultatet før skat er på 92.076 mio kr.

Kilde: Kvik - www.kvik.com

Læs mere om: Kvik
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08