Erhvervstilliden på vej op i Tyskland
Der er atter gang i hjulene syd for grænsen. Den tyske erhvervstillid steg, ifølge nye tal, til 107,7 i marts måned.
På forhånd var der forventninger om en faldende erhvervstillid, men alligevel viser tallene en stigning fra februar måneds 107,0 til 107,7 i marts.
Forventningerne for fremtiden går i en positiv retning på det tyske marked, og det vurderes, at væksten kan blive endnu større i takt med, at virksomhederne øger medarbejderstaben og investeringerne.
Også blandt økonomer er stemningen optimistisk. Blandt andet ser cheføkonom i Handelsbanken et stort potentiale i den tyske økonomi.