Nyt møbelforbund i Finland
Finland har fået sit første møbelindustriforbund og der ventes opstart om en måned og hele projektet indledes med en storstilet markedsføringstrategi.
I spidsen for forbundet står Janne Liias, der kommer fra en stilling som teknisk rådgiver hos Teak – udviklingscenter for træ- og møbelindustrien i Finland.
Det er de høje priser på møbler samt den voldsomme import af møbler, der langt overstiger eksporten, der har fået landets aktører i industrien til at indse, at der i Finland er brug for en samlende enhed, hvor der kan udveksles erfaringer og viden.
I løbet af de næste par uger vil Finlands møbelindustrier blive kontaktet med henblik på et medlemskab af forbundet, og Janne Liias regner med stor opbakning.
- Drømmen er at nå op på 200 medlemmer af Møbelindustriforbundet, men 150 er nok mere realistisk, erkender Janne Liias.
Kilde: Woodnet