Fra træflis til varme og el
En række danske virksomheder har specialiseret sig i at anvende træflis til fremstillingen af brændbar gas.
Græsted Fjernvarme bruger brændbar gas fremstillet af træflis fra Biosynergi Proces og har dermed erstattet kul og olie med det biologiske restprodukt træflis.
- Træflisen omdannes til brændbar gas, der kan brændes i en motor. I den proces udledes ikke CO2, og dermed kan denne nye teknologi erstatte noget af den olie og naturgas, som ellers bruges i mindre kraftvarmeværker, siger akademiingeniør Henrik Houmann Jakobsen, der er stifter af Biosynergi Proces, til ErhvervsBladet.
Græsted Fjernvarme i Nordsjælland har i fem år leveret el og varme til omkring 125 husstande udelukkende produceret af den brændbare gas fremstillet af træflis.
Kilde: ErhvervsBladet – www.erhvervsbladet.dk