Boykot af ulovligt træ
Den indonesiske regering opfordrer til boykot af produkter fremstillet af ulovligt fældet træ, der hvert år koster Indonesien over to millioner hektar regnskov.
Den indonesiske miljøminister Rachmat Witoelar anslår, at handlen med ulovlige trævarer og møbler har en værdi af fire milliarder dollars, og den derfor er svær at komme til livs.
Regnskoven er vigtig i kampen mod den globale opvarmning, og et boykot af de ulovlige produkter vil være et væsentligt skridt i kampen for at redde regnskoven.