23948sdkhjf

Inspireret af himmel og hav

Trip Trap præsenterer den nye Spinnaker hvilestol, der er designet med udgangspunkt i buerne på sejlbådens spiler. - At sætte sig i en god hvilestol skal være som at dale ned i en hvid sky.
Sådan lød opgaven til designerne bag den nye norske hvilestol Spinnaker, som nu lanceres i Danmark af Trip Trap. Og resultatet er en næsten drømmeagtig komfortabel stol, som er designet og konstrueret med udgangspunkt i de smukke, luftige buer på en sejlbåds spiler.

Navnet Spinnaker er det engelske ord for spiler, og stolen er på mange måder inspireret af den maritime verden. Den er konstrueret og formet til at give kroppen hvile i naturlige positioner, og stålrammen udnytter den naturlige fleksibilitet optimalt, så man får følelsen af at svæve på en sky.

Stolen kan samtidig drejes 360 grader horisontalt på foden, og den avancerede vippefunktionen aktiveres af kropsvægten og kan give en oplevelse af at ligge og vugge trygt i en havn.

Stolens ryg leveres som standard med en kanvas dug, men der kan også vælges andet stof, kevlar eller sågar smukke, ældre sejl. Og specielt interesserede kan få syet et ønsket sejlnummer på stolens rygstykke - så man i bogstavelig forstand kan hvile på gamle minder.

Alle Spinnaker-stole fremstilles efter ordre, og puderne kan betrækkes med alle typer af tekstiler og læder efter ønske. Spinnaker bliver derfor altid en individuel og meget personlig stol.

Kilde: Trip Trap

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1