23948sdkhjf

Svensk storproducent får ny dansk agent

I et kvart århundrede havde Jørgen Nygaard været sælger i møbelbranchen, da han for tre år siden drog hjem til Danmark fra et landevejsliv som møbelagent i Tyskland.

Tilbage i Fårvang ved Silkeborg startede han som salgsagent for den polske storproducent af sofaer og lænestole, DFM, som omsætter for lidt under en milliard danske kroner om året.

Nu udvider han agenturet med en anden udenlandsk storproducent – svenske RGE.

- Det er så nyt for mig, at jeg stadig er i gang med at stikke en finger i jorden for at mærke, om det dur, siger Jørgen Nygaard lidt forsigtigt om tiltaget.

Lige som DFM er RGE henvendt til segmentet ”fra det midterste til det billige”, som Jørgen Nygaard betegner det.

Han synes, han har fået fodfæste blandt forhandlere i Danmark, men det har været svært, erkender han.

Danske forhandlere og deres kunder vil have et udseende, der er let og moderne, og det skal man kunne levere. Derfor skal man på opdagelse i producenternes kataloger. Det er langt fra alting, der går an på det danske marked.

Tyskerne - erfarede han - vil for eksempel have anderledes tungere sofaer, så det er to vidt forskellige markeder at arbejde i.

Jørgen Nygaard åbner i samme forbindelse et showroom for indkøbere i Fårvang ved Silkeborg, hvor han udstiller de møbler fra RGE og DFM, som han vil sælge på det danske marked.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094