Jysk går ind i nyt land i Østeuropa
Kæden planlægger allerede butik nummer to til december.
Åbningen gør landet til nummer 45 på det jyske verdenskort, og butikken åbner i hovedstaden Minsk, der har omkring 1.8 millioner indbyggere.
- Jysk har haft stor succes i nabolandene i Baltikum, hvor vi har drevet franchise forretninger de sidste 15 år. Vi ser et stort potentiale for Jysk i det hviderussiske marked, og derfor er det naturligt nu at udvide, så vores franchise lande også inkluderer Hviderusland, siger Frederik Kroun, franchise director i Jysk.
Koncernens franchiseorganisation i Baltikum vil også drive Jysk i Hviderusland, og planen er løbende at åbne nye butikker i landet i fremtiden. Den anden butik i Hviderusland åbner efter planen allerede i begyndelsen af december 2017.