23948sdkhjf

3D Inventar skal modernisere for P. Hertz

Sønderjysk inventarfirma skal snedkerere for den kongelige hofjuveler.
Det er en hæderkronet københavnerinstitution, der åbner døren for sønderjyske 3D Inventar, når Kongelig Hofjuveler P. Hertz i Købmagergade skal modernisere sit inventar med arkitekttegnede møbler fra snedkeriet i Sønderborg.

Opgaven bliver at ramme et traditionelt udtryk for den familieejede butik fra 1834, mens der skal udvides i butiksareal og moderniseres på funktionssiden.

- Det er egentlig en ganske almindelig opgave, men det er et skulderklap, at de vælger os, og det er dejligt at blive spurgt, om vi kan løfte en opgave, som ikke alle inventarsnedkere kan løfte, siger Morten Lorenzen, indehaver af 3D Inventar.

3D har især fået et godt tag i guldsmedesegmentet, som især ønsker eksklusive løsninger i teak og corian og med integrerede låsesystemer, som enten kan være elektroniske eller manuelle.

- Der er vel ikke så mange tilbage i branchen, som laver det, og vi henvender os til dem, der vil have mere end en standardløsning, siger Morten Lorenzen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076