23948sdkhjf

Ikea må udvide i Kiel på betingelser

Varehuset må udvide arealet til møbelsalg, men begrænsninger skal beskytte midtbyens handel fra Ikea-konkurrence.
Det er mange sønderjyders foretrukne Ikea-butik, der bliver udvidet, når Ikea i Kiel udvides fra 5780 til 22.000 kvadratmeter, og efter forhandlinger om betingelser har Kiel Kommune nu givet grønt lys for udvidelsen.

Det skriver Flensborg Avis - det dansksprogede dagblad i Flensborg.

Efter at erhvervsudvalget har godkendt byggeriet, har byggeudvalget i Kiel Kommune også givet tilladelse til, at varehuset må udvide sit salgsareal markant.

Dog ikke i alle af varehusets afdelinger.

Af hensyn handlen i bymidten har Ikea fået lov til at udvide møbelafdelingen med 500 kvadratmeter.

Til gengæld må Ikea acceptere, at varehuset ikke må udvide arealet for varer, som betegnes som "centrumsrelevante" - og det er varer, som man forbinder med handlen i midtbyens butikker.

Med udvidelsen håber Ikea, at kundetilstrømningen vil vokse med 20 procent.

Bor man i Aabenraa eller længere mod syd, ligger den nærmeste Ikea-butik i Kiel. Fra Aabenraa er der cirka 120 km til Kiel og cirka 125 km til nærmeste danske Ikea-varehus, som ligger i Odense.

En udvidet Ikea i Kiel ventes at åbne ved udgangen af 2018.
Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111