23948sdkhjf

To designforhandlere i Frederikshavn fusionerer

Heile og Helberg. To designfyrtårne i Frederikshavn bliver til ét. Men stadig med to butikker.
Visionen er at skabe Nordjyllands største og mest spændende bolig- og indretningsunivers, når to virksomheder i Frederikshavn fusionerer.

Butikken Heile Møbler & Interiør, som ligger i Frederikshavns vestlige udkant, slår sig sammen med Helberg Design, som har butik i midtbyen.

I den forbindelse udvider Heile sit butiksareal med næsten det dobbelte til 1200 kvadratmeter.

Heile er kendt for gennem 120 år at have valgt det bedste indenfor designmøbler fra danske og internationale møbelbrands. Helberg Design er kendt som stedet med de anderledes ting og den meget personlige indretningshjælp.

- Det visuelle univers, som Helberg Design igennem årene er blevet kendt for, bliver nu en integreret del af Heile Møbler, og i fællesskab skaber vi dermed en helt ny måde at se og opleve møbler, indretning og design på, siger Susanne Helberg i en pressemeddelelse.

Helbergs lokaler på Kirkepladsen forlades ikke, men bliver til et temashowroom, som skal hedde "At Home".

Helberg Design på Kirkepladsen bliver endevendt og lavet som et hjem, hvor indretningsarkitekt Susanne Helberg indretter butikken, som om det var et privat hjem. Det er et koncept, som er kendt fra visse storbyer, blandt andet The Apartment i København.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109