23948sdkhjf

Tvis hædrer sine tre bedste butikker

Se hvilke butikker, som køkkenkæden selv mener, er de bedste.
Tvis-kæden, som er en del af køkkenkoncernen TMK, oplever stor fremgang og hædrer nu de tre butikker, som hovedkvarteret synes, gør det bedst.

Priserne er alle hjemtaget af forhandlere i mindre byer, nemlig Skive, Hammel og Thorshavn på Færøerne.

Det er køkkenteams, som har vist initiativer, salgsfremgang og sørget for masser af aktiviteter i butikkerne.

- Tvis-kæden har en stærk position i lokalområderne, og det gælder både i provinsbyer og i Storkøbenhavn. Det skyldes, at vores forhandlere og deres teams formår at opbygge en høj grad af troværdighed og tillid hos kunderne. De ved, at de kan få skræddersyet lige præcis det køkken, de ønsker sig, siger kædechef Per Sander, Tvis Køkkener.

Kædechefen er derfor stolt af at kunne give prisen for Årets Gazelle til butikken på Føræerne, der siden åbningen i 2014 år har skabt en stærk position og opnået en markant markedsandel i det lille øsamfund med ca. 50.000 indbyggere.

Årets Køkkenbutik ligger i Hammel uden for Aarhus, hvor indehaveren har satset og opgraderet sit showroom. Hele teamet engagerer sig i handelsbyens mange aktiviteter og events lige fra Open-by-Night til besøg af kokke fra Aarstiderne.

- Markedsforankringen er stærk på både markedet for private boliger og erhvervsmarkedet, og butikken formår at tiltrække kunder fra det meste af Østjylland, siger kædechefen.

Den tredje prisvindende butik ligger i Skive, hvor der netop er foretaget et generationsskifte. Tonni Jeppesen har overtaget forhandlingen efter Jens M. Jensen og ser frem til at kunne fortsætte den fremgang, som Tvis Køkken har haft i både 2015 og starten af 2016.

- Vi er naturligvis stolte af at være en køkkenkæde med dygtige køkkenfolk i front i en række provinsbyer, og i fremtiden satser vi endnu stærkere på at sælge Tvis Køkkener til københavnererne, hvor vi sidste år åbnede nummer to citybutik, og til århusianerne, hvor vi efter ferien åbner ny flagshipstore, siger Per Sander.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078