23948sdkhjf

Langt mere træ kunne have været genbrugt til spånplader

En vestfynsk kampagne skal nu styrke genanvendelse af træ, skriver regionalavisen Fyens Stiftstidende.

Alt for meget træ, som kunne have været genanvendt i produktionen af spåplader, ryger i containere for småt brændbart, og det vil Assens Forsyning og Middelfart Kommune sætte fokus på med kampagnen "Har du rent træ i posen".

Siden januar i år har parterne bag kampagnen undersøgt kvaliteten af det træ, som bliver indsamlet på de kommunale genbrugspladser, og konklusionen er, at borgerne vælger forkerte containere, fordi de ved for lidt om det træ, de smider ud.

Fredag klokken 11 starter kampagnen på Middelfart Genbrugsplads. Og der er grillpølser.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109